|
Foreningsmennesket der ikke er bange for at tage ansvar og gå forrest  Arkivfoto Leif Thygesen Af Leif Thygesen Jeg er opflasket hjemmefra til at være et foreningsmenneske. Min far var fagforeningsmand og brugte meget tid på frivilligt arbejde, herudover har min far altid støttet os børn i vores fritidsaktiviteter – blandt andet da jeg gik til spejder. Så jeg fik det at være et foreningsmenneske ind med modermælken. Det har jeg så ført videre til mine egne børn og støttet dem i deres fritidsaktiviteter. Mens mine børn var små, var roningen derfor droslet lidt ned, men nu har jeg igen tid og lyst til at ro og til at hjælpe til.
ansvar og gå foran, når en opgave skal løses. Og det er jo sådan, at når man er i jobbet i den ene eller anden forening, så er det mange gange nemmere at lave tingene selv, end at få andre til det.  Torsten ror hver onsdag med GRIN, men håber at kunne ro mere, efter han er gået på efterløn. Arkivfoto Leif Thygesen Blev lokket med i roklubben af klassekammerat Jeg kom i roklubben, fordi min klassekammerat Gert Kreinøs far var morgenroer i Nakskov Roklub. Så kom Gert i roklubben, og han lokkede os andre med. Roklubben har været mit halve liv. I starten var det jo hver dag, når jeg var færdig med jobbet som bybud, at det gik afsted til roklubben. Det var naturoplevelsen og venskabet, der var drivkraften. Jeg har fået venner for livet i roklubben. Nogle af dem er desværre ikke længere, men jeg ser da engang imellem stadig mennesker, jeg traf helt tilbage i min første tid i Nakskov Roklub. Og så har min kone Birgit og jeg da også fundet hinanden i Nakskov Roklub.  Torsten Schultz er ved at blive barberet under kanindåben i 1966. Foto Regnar Schultz (Torstens storebror)  Dagbladet "Ny Dag" havde en artikel om kanindåben - her er det Torsten, der er kommet i den store balje. Hvis du vil læse, hvad Ny Dag skrev, så klik her Uniformen er træningsdragt og arbejdstøj Det er en kølig forårsdag, da nakskovroklub.dk har sat Torsten stævne i roklubben for at interviewe ham i anledning af hans 50 års jubilæum i Nakskov Roklub. I og omkring klubhuset summer det af aktivitet. I bådhallen istandgøres både, og på pladsen foran roklubben er man i gang med at reparere og klargøre broen til rosæsonen. Vinterroerne har lagt til efter en tur på vandet og samles på første sal for at drikke kaffe efter turen. Der slibes, svejses, rengøres, poleres, fejes og hamres rundt omkring for at få tingene klar til roklubbens 130. sæson.  Det praktiske arbejde har fyldt meget i Torstens karriere i Nakskov Roklub. Materialerummet har på det nærmeste været Torstens kontor. Foto Leif Thygesen Også Torsten er en væsentlig del af dette nødvendige arbejde. Flere formiddage bruges sammen med andre roere i bådhallen, hvor en toåres inrigger kræver en særdeles kærlig hånd for fortsat at kunne bruges på vandet. Arbejdstøjet har sammen med træningsdragten været Torstens uniform i alle de år, han har haft sin gang på Sydkajen i Nakskov Havn. Utallige opgaver er blevet løst. Torsten er en dygtig håndværker, en god organisator og rofagligt velbevandret, så han har i de mange år været et særdeles stort aktiv for Nakskov Roklub. Torstens tilgang til tingene er altid positiv, og i arbejdet for Nakskov Roklub ser han ikke problemer, men opgaver der skal løses. Det har gjort ham både respekteret og afholdt blandt klubbens øvrige medlemmer. Torsten beskriver sig selv som stabil, og hertil kan så lægges, at han desuden altid er velforberedt, har styr på tingene og desuden er myreflittig.  Torsten på sin første langtur i 1969. Turen gik til det Sydfynske Øhav og der deltog fire toåres både. Hver båd havde en maskot - det er maskotten i Torstens båd han sidder med. Privatfoto. Langtursroer om en hals Jeg blev meget hurtigt langtursroer - og langturene var det, der blev min mest eftertragtede form for roning. I 1969 var jeg på min første langtur i Det Sydfynske Øhav. Vi var fire toere afsted, så det var en spændende og sjov tur. Året efter var jeg blevet uddannet langtursstyrmand, og så tog vi på langtur Fyn Rundt. I 1971 var vi på tur fra Kiel til Eutin. I 1973 var det så meningen at tage samme tur, men denne gang ville vi ro til Kiel. Vi tog færgen til Spodsbjerg og startede turen syd på, men det stod os hurtigt klart, at vejret ikke var med os. Vi nåede til Fåborg midt om natten, og her tog vi så næste dag færgen til Gelting, og på den måde nåede vi til Kiel i god tid til at møde de andre, som skulle gøre turen sammen med os.  Langtur Fyn Rundt 1970. Torsten viser håndelag og vender en pandekage i luften. Privatfoto Men det var ikke alene de længere ferielangture vi dyrkede med iver. Når weekenden nærmede sig, spurgte vi hinanden, hvad skal du lave i weekenden? – Ingenting - og så røg vi ellers i Irma og købte fire dåser boller i karry og en tår øl. Teltet og soveposen røg i båden, og så gik turen til Albuen. Her hyggede vi os indtil søndag – på den måde har vi haft rigtig mange gode ture. Kaproning har aldrig sagt mig noget. Jeg er ikke et konkurrencemenneske, men nyder roningen som en sport, der giver naturoplevelse, motion og kammeratskab.  Torsten viser, hvad dress code påbød til langtur. Træningsdragt med påsyet "Nakskov Roklub". Bogstverne er klippet ud af dækrester fra inriggerne - og så var hjemmehæklet bøllehat et must. Bøllehattene blev vistnok hæklet af Gitte Rask og Marianne Kirsten. Foto Leif Thygesen Minderne tager magten Efterhånden som minderne dukker op, breder smilet sig mere og mere på Torstens ansigt. Stemmen er lidt rusten. Torsten har pådraget sig en lille forårsforkølelse, men gløden er umiskendelig. Torsten er ikke bare medlem af Nakskov Roklub – Torsten er dedikeret roer par excellence, og roningen og oplevelserne i Nakskov Roklub har indlejret sig i Torstens DNA. Oplevelser – der ikke egner sig til at komme på ”tryk” – deles med Signaturen. Billeder fra dengang dukker op på nethinden - og også for Signaturen bliver det en sjov rejse tilbage i tiden. En god del af det Torsten mindes, er også en del af Signaturens minder. Jo, der grines denne formiddag i Nakskov Roklubs bestyrelseslokale, hvor interviewet finder sted. Med lidt besvær finder vi tilbage til interviewet med et sidste minde som overgangsled. Ud over roningen var der jo også nogle fantastiske fester i roklubben dengang – der var stuvende fuldt hver gang. Især husker jeg et karneval, hvor alle var udklædt, siger Torsten.  Torsten foran det klubhus som han har brugt utallige timer på at vedligeholde og som har dannet rammen om mange gode arrangementer, som Torsten ser tilbage på med glæde. Foto Leif Thygesen Udannet instruktør på Ollerup I 1975 var jeg på en uges kursus i Ollerup og blev uddannet instruktør. Samtidigt var det i den periode, at roklubben oplevede et boom i medlemstallet. Der var i de år rigtig mange nye medlemmer, der skulle instrueres og lære at ro. Jeg fik hjælp af andre til instruktionen, men det var mig, der frigav. Jeg har ikke tal på, hvor mange roere jeg har uddannet, men det er mange. Samtidigt har jeg også uddannet adskillige hjælpeinstruktører for Lolland Falster Kredsen.  På vandet har Torsten uddannet hundredevis af nye roere i årenes løb. Foto Leif Thygesen Husforvalter Ud over roningen har der jo også været alt det praktiske i roklubben, som jeg har været med til at lave. Jeg blev valgt til bestyrelsen første gang i 1970 og fik posten som Husforvalter. I årenes løb har der været mange og store klubhusprojekter. Jeg var ikke selv med i 1968, da der blev indlagt centralvarme i klubhuset, men jeg kan huske, hvor iskoldt der var om vinteren, inden oliefyret gjorde sit indtog. I starten af 1970´erne havde vi en gasvandvarmer, der skulle forsyne begge omklædningsrum med varmt vand – og det var jo ikke optimalt. Det var et stort projekt, da vi renoverede omklædningsrummene med nye fliser, og de rør jeg lagde ind i væggen ligger der jo endnu, så det kan ikke være lavet helt dårligt. Senere fik vi så den store varmtvandsbeholder, og på den måde har der hele tiden været projekter, der har gjort vores klubhus mere komfortabelt for medlemmerne. Sammenlagt fik jeg 17 år i Nakskov Roklubs bestyrelse, og det har da været sjovt og spændende at være med.  Torsten har deltaget i et utal af større projekter for at vedligeholde og forbedre klubhuset. Foto Leif Thygesen Sang og camping Ud over roning interesserer Torsten sig også for sang. Allerede da jeg gik i de små klasser, kom jeg med i Stormarkskolens Børnekor og senere i Stormarkkirkens Børnekor. Men da jeg kom i roklubben, blev sangen lagt lidt på hylden. I 1992 kom jeg med i Nakskov Sangforening, og også her kom jeg hurtigt med i bestyrelsen. I 1998 blev jeg formand, og det har jeg været siden. Der er da noget arbejde med formandsjobbet, men jeg nyder at synge, og det er lønnen for bestyrelsesarbejdet. En anden stor interesse, jeg har sammen med Birgit, er camping. Birgit og jeg har kørt Danmark og det meste af Europa rundt med vores campingvogn. Der er jo ”hjul under”, så det er frihed, som i robåden og en god og dejlig måde at holde ferie på. Efter jeg er gået på efterløn, satser jeg også på, at det skal blive til noget mere roning i dagtimerne, og jeg har også håb om, at vi kan arrangere nogle korte langture - for eksempel en tur Femø rundt over en to – tre dage. Jeg glæder mig til at blive lidt mere aktiv i stedet for blot at ro en gang om ugen sammen med GRIN.
 Torsten håber igen at komme på langtur efter han er gået på efterløn. Foto Leif Thygesen Comments are closed.
|
Arkiv
August 2024
|
RSS-feed
Proudly powered by Weebly