Om Klubben
Nakskov Roklub er medlem af:
Dansk Forening for Rosport (DFfR)
Rokreds Sydhavsøerne
Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF)
Rofarvand
Nakskov Roklub har et af verdens bedste rofarvande. Nakskov Fjord kaldes også Danmarks ørigeste fjord. Der er næsten altid mulighed for at finde et sted med lidt læ eller små bølger, der gør det muligt at ro selv i forholdsvis stærk vind. Uden for sejlrenden er Nakskov Fjord forholdsvis lavvandet. Det giver mindre bølger i blæsevejr, men gør også båden noget tungere at ro. Der er gode muligheder for spændende naturoplevelser både til lands, til vands og i luften. Til lands kan du f.eks. i Lille Vejlø Skov møde rådyr eller vilde heste helt nede i strandkanten. Til vands møder du muligvis marsvin og sæler, der boltrer sig i overfladen - i luften kan du se ”Den Flyvende Dør”, havørnen.
Der er mange små spændende ”hjørner” i Nakskov Fjord, som man kan besøge i en robåd. Der er dog restriktioner på enkelte områder, som i perioder af året er reserveret til fuglene. Hvor du må ro, og hvor du ikke må ro - og i hvilke perioder, lærer du på et kursus til korttursstyrmand. Man kan gå i land på f.eks. Albuen eller Enehøje, og der er også mulighed for at besøge de to små hyggelige havne i Langø eller Tårs.

Ellers er der mange muligheder for at ro til eller rundt om de ti øer i Nakskov Fjord. Det daglige rofarvand dækker hele fjorden og slutter i en lige linje fra Fyret på Albuen til fiskerihavnen i Tårs - se nedenstående kort. Roning uden for dette område er underlagt langtursreglementet.
I bådhallen er der et kort, hvor afstandene er angivet, og som gør det muligt at finde ud af, hvor lang roturen har været.
Læs også artiklen om turforslag i forbindelse med DFfRs udstationerede båd.
Eksempler på roturenes længde
Luftfotos af Nakskov Fjord
Fotosafari

Rettigheder og pligter
Som medlem af Nakskov Roklub har du - efter den nødvendige uddannelse - adgang til frit at benytte klubbens materiel. Selvfølgelig er du underlagt klubbens love og reglementer, men ellers kan du frit tage på rotur, når det passer dig.
Efter turen
Efter turen skylles båden i rent vand og aftørres og sættes på plads i bådhallen.
Vedligeholdelse
Vi vedligeholder selv alt materiel og klubhuset. Det betyder, at alle er forpligtet til at deltage i arbejdet med at vedligeholde bådene og klubhuset. Den daglige oprydning og rengøring af klubhuset er ligeledes en medlemsopgave. Bestyrelsen leder og fordeler arbejdet med vedligeholdelse og rengøring.

Uddannelse
Roere, der har roet i mindst et år, har mulighed for at deltage på et kursus til korttursstyrmand, der består af en teoretisk og en praktisk del.
Bestyrelsen tildeler korttursstyrmandsret, som giver ret til at føre robåd inden for dagligt rofarvand.
Dansks Forening for Rosport (DFfR) tilbyder flere andre kurser - blandt andet uddannelse til langtursstyrmand, der giver ret til at føre båd uden for dagligt rofarvand. Endvidere er der klubtrænerkursus og andet. Du kan se DFfRs kursus tilbud på www.roning.dk. Hvis du ønsker det, kan du søge Nakskov Roklubs bestyrelse om at komme på kursus.
Æresbevisninger
Er man en flittig roer, er der mulighed for at ro sig til en guldåre. Guldåren gives til
Kaniner (ny indmeldte roere) - mindst 400 km
Ungdomsroere - mindst 500 km
Seniorroere - mindst 1000 km
alt sammen på en sæson. Man betaler selv sin guldåre. Herudover har klubben et antal pokaler, der især uddeles til flittige roere eller til roere, der har gjort en særlig indsats for klubben.