Af Steen Larsen. Foto Leif Betjent 20 GRIN'ere deltog i GRIN's generalforsamling onsdag d.20/11. Alt forløb som det altid gør på en GRIN generalforsamling og den var da også overstået på 31 minutter. Torsten var som altid dirigent og Finn Larsen og Harly Olsen blev begge genvalgt. Den helt store forskel var at Torben From som i de sidste 7 år har været suppleant nu endelig har opnået den store ære at blive fuldgyldigt bestyrelsesmedlem, han afløste Heinrich Pohl. Ny suppleant blev storebror Henning From, så det bliver i familien. Jørgen F. Andersen genvalgtes som revisor og Otto Møller afløste Knud Christiansen som revisorsuppleant. Hermed er Langø helt ude af GRIN's ledelse. Læs mere om "Pølsedramaet" kapitel 2. Tryk Read More Af Leif Thygesen Atter i år har Nakskov Roklub deltaget i Motionsturneringen, der er en uhøjtidelig kilometer-konkurrence for danske roklubber, hvor man sammenligner ud fra, hvad de aktive roere har præsteret i gennemsnit. Ved afslutningsfesten blev det oplyst, at der tilsammen var roet 13.085 kilometer i Nakskov Roklub, men dette tal skal renses for kilometer roet i de udstationerede både, gæsteroere og andre ”lånte fjer” – så når tallet er korrigeret for dette havner vi på 9.699 kilometer roet af 41 roere. Det giver et gennemsnit på 236,561 km/roer, hvilket udløste en plads som nummer fem i 4. division i Motionsturneringen. Læs mere i 2. sektion eller brug denne genvej Af hjemmesidens udsendte – Ebbe Andersen 27 feststemte roere med ledsagere samledes for at få en festlig afslutning på årets rosæson. Efter pænt at have hilst på, en stille velkomstøl og lidt snak, bød formand Poul-Erik Wulff-Høyer, som det sig hør og bør, velkommen, og alle fandt en plads ved de veldækkede borde. "Desværre" ikke plads til alle i køkkenet Bestyrelsen havde forinden været godt i gang med tilberedningen af en lækker tredelt buffet. Første afdeling var selvfølgelig sild - de almindelig marinerede sild, go’e stegte saltsild med sennep og så Jennys berømte Helmers sild. Anden afdeling var tarteletter med høns i asparges, lun leverpostej godt garneret med bacon samt flæskesteg med rødkål. Tredje afdeling var diverse oste med druer – og så kunne der ikke klares mere – lige nu. Oprydningen/opvasken blev eksemplarisk klaret ved fordeling mellem bordafsnittene – hvoraf nogle hold var så store, at der (heldigvis) ikke var plads til alle i køkkenet! Læse mere. Tryk Read more |
Arkiv
Oktober 2024
|