|
AFFALDSINDSAMLING
Hej alle friske roere, Så er det tid til indsamling igen. Vi har fået tildelt vores " sædvanlige " område igen. Kom og deltag tirsdag den 21 april kl.09.00. Hvis du er forhindret må du meget gerne gå turen en anden dag. Clemme Majbrit Olsen, NS Roklub, skriver:
Kan du godt lide at rotræne for at ro lidt stærkere og få lidt sved på panden? Så er dette måske noget for dig. Vi prøver at arrangere foreløbig to aftener, hvor vi ror sammen på tværs af kredsens klubber. Vi ror, skaber kontakter og ser, om der er interesse for at danne hold til Nyborg Harbour Race, Nordsjællands Coastal Regatta, Klinteløbet og øvrige coastalregattaer. Plan Tirsdag den 28. april kl. 18.00: Fællestræning i N.S. Roklub, Nakskov Tirsdag den 12. maj kl. 18.00: Fællestræning i Nykøbing F. Roklub Da sædepladserne er lidt begrænsede, er tilmelding nødvendig. Ved stor interesse kan der selvfølgelig overvejes bådtransport. Bindende tilmelding til Svend på: [email protected] Her kan der også indhentes yderligere information. Broroning lørdag den 6 juni 2026
Rokreds Sydhavsøerne inviterer til broroning, når Dronning Margrethe ll´s bro officielt åbner lørdag den 6. juni 2026. Dagen tager udgangspunkt i Vordingborg Roklub, hvor der roes ud til den nye bro. Det er muligt at deltage i to ruter til den nye bro og retur, eller man ror langs den nye og gamle Storstrømsbro, som lukker ned for trafik på denne dag. Det er muligt at låne både i Vordingborg, hvis man ikke selv har mulighed selv at have både med. Arrangementet starter lørdag formiddag og slutter sidst på eftermiddagen med grill, hvis man ønsker dette. Nærmer om dette senere. Sidste tilmelding søndag den 10. Maj til Villy Hansen Stubbekøbing: Tlf. 30 47 19 28 eller [email protected] Henning From sendte standeren til tops Tekst og foto: Leif Thygesen
Cirka tyve medlemmer mødte op, da GRIN hejste standeren som et sikkert tegn på, at rosæsonen 2026 er begyndt i den hæderkronede ”støtteforening” i Nakskov Roklub. Det er GRINs 75. rosæson, så de gamle drenge og piger rundede endnu et skarpt hjørne. Tre både med elleve af medlemmerne tog en tur ud at ro for at se, om vandet stadig kunne bære – det kunne det. Efter roturen stod den på gule ærter med tilbehør. Inden man gik i gang med spisningen, bød formand Steen velkommen, og kasserer Clemme fik det i forvejen gode humør til at stige endnu en tak, da han nedsatte prisen for aftenens traktement med 50 procent. Søndag den 29. marts 2026 kl. 10.00 hejste Nakskov Roklub standeren som tegn på, at rosæsonen 2026 var startet.
Freddy Thygesen var på pletten med sit fotografiapparat. Se stemningsbilleder nedenstående. Tekst og foto Poul Erik Christiansen
Efter en meget stor indsats fra mange af klubbens medlemmer med renovering af bådebroen kunne den igen fredag den 20. marts 2026 komme i vandet. Broen er nu klar til en forhåbentlig rigtig god rosæson. I en mail til nakskovroklub.dk skriver Palle Christensen: Vi er fem medlemmer i roklubben, der går til gymnastik i NIMF.
Vi havde sidste gang til gymnastik i går tirsdag. Vi tog efterfølgende over i roklubben's lokaler, for at spise vores madpakker og dyrke social hygge. Onsdag den 25. marts havde GRIN afsat til arbejdsdag i roklubben. "Nu ændres arrangementet til at gælde hele klubben, og vi mødes allerede kl. 09.30", fortæller Husforvalter og bestyrelsesmedlem Henning Clemmensen til nakskovroklub.dk
-Samtidigt laver vi et socialt arrangement ud af det. Tag madpakken med. Så hygger vi os, når arbejdet er overstået, fortsætter Clemme. Hvis du er lidt usikker på, hvad arbejdsdagen går ud på så tryk på ovenstående billede - og hør forklaringen. Husk at slå lyden til og spring reklamen over efter ca. 15 sekunder som indslaget starter med. GRIN inviterer til standerhejsning onsdag den 8. april kl. 19.00. Der serveres gule ærter avec for pris af kr. 100. Tilmelding senest 27. marts. Læs hele invitationen her
Standerhejsning I Nakskov Roklub
Søndag den 29. marts 2026 kl. 10.00 Program
|
Arkiv
Oktober 2026
|

RSS-feed