Mindeord for Henrik Stolt Rasmussen

Arkivfoto Leif Thygesen

​Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen om, at Nakskov Roklubs meget hyggelige medlem Henrik Stolt Rasmussen er død i en alder af 82. Henrik har gennem de sidste 15 år været en trofast morgenroer, der med sit positive livssyn, sin glade humor og mange historier har været meget værdsat.
Henrik elskede vandet. Han har altid sejlet og roet kajak, og på sine lidt ældre dage har vi så haft fornøjelsen af ham i Nakskov Roklub. Han var også en ivrig spejder, og ofte har vi hørt om hans 200 km lange hike fra Søndre Strømfjord til Holsteinsborg. 

Han startede egentlig karrieren som messedreng hos ØK på langfart, men efter en karriere som farvehandler i Nakskov og direktør hos Sadolin i København kom han endelig definitivt hjem til sin mahogni sejlbåd, sin Alice og sit elskede Nakskov i starten af nullerne og lod sig pensionere.
Henrik var sine venners ven. Han kunne altid se det bedste i sine medmennesker og se noget positivt i alle relationer. En særlig egenskab var hans fabelagtige evne som sælger af god stemning, der kunne lægge en effektiv dæmper på tilspidsede diskussioner. Han præsterede også at sælge grønlandske souvenirs midt i en grønlandske bygd i konkurrence med de lokale – han kunne om nogen sælge sand i Sahara. Han kunne også fortælle historier og tabte aldrig pointen. Nogle historier måtte gentages af hensyn til nye roere. Historierne blev nummereret, så vi andre blot kunne nævne et nummer og straks kørte historien. Vi husker alle historien om den lille fladmundede frø, som kom så frygtelig af dage, og som vi hørte om ved gadekæret på Strynø, da vi var på langtur og den om septiktanken, der fik en fuldtræffer, oplevet af Henrik i en færøsk biograf.
Selskabelighed var en anden force. Skulle vi have en basse til morgenkaffen på roturen, skulle det til Henrik gerne være et rosenbrød, og vi fandt aldrig ud af, om det skulle være de høje eller de flade. Et godt måltid var højt smørrebrød, og længe skal vi mindes, da han sammen med Ebbe Andersen iført kokkehuer diverterede os alle til en roklubfest. Det var et par flotte fyre.
Vi vil altid mindes Henrik som glad sejler, glad kajakroer og til det sidste humørspreder uden sidestykke på morgenroerholdet. Han elskede at ro sammen med vennerne på morgenholdet og blev ved, indtil kræfterne ikke længere slog til. Henrik roede sin sidste tur i juli måned.  
Vi sender Alice, Uffe, Lisa og den øvrige familie vore varmeste følelser.
 
Morgenroerne