Af Palle Christensen Mandag den 7. marts 2022, havde GRIN inviteret deres medlemmer, medlemmer af Nakskov Roklub og gæster til et medlemsmøde på 1. sal i klubhuset. Aftenens tema var Nakskov2030 og i den anledning havde man lavet en aftale med Projektdirektør Tim Jeppesen fra Nakskov2030 til at komme og fortælle om projektet. Mødet startede kl. 19.00, hvor Jan Isaksen bød velkommen og gav herefter ordret til Tim Jeppesen. Tim Jeppesen startede med ridse op hvad projektet Nakskov2030 var startet på i tidernes morgen og frem til de i dag 3 hovedområder (Axeltorv/bymidte, Havnebygningen, samt Hestehovedet/Fjorden) under disse 3 hovedområder, arbejdede man med 12 underområder. Tim Jeppesens indlæg handlede rigtigt meget om, hvor langt man var kommet i selve planlægningen af udførelsen af arbejdet i de 3 hovedområder. Ligeledes kom Tim Jeppesen ind på, at der i arbejdet med planlægningen var mange hensyn at tage over for de 3 investorer i Nakskov2030 (A. P. Møller Fonden, RealDania og Lolland Kommune) og at man ikke bare kunne gå ind i og lave om i indholdet i de fondsansøgninger, der var fremsendt.
Ud over de 3 hovedområder med de 12 underområder i projektet Nakskov2030, havde Nakskov2030 en forpligtelse til at skulle finde interessenter/investorer, penge til Toldboden, Dronningens Pakhus og de 2 gl. færgelejer. Tim Jeppesen kunne her oplyse, at; På nuværende tidspunkt havde Lolland Kommune solgt Toldboden, dog med visse forpligtelse. Dronningens Pakhus var der stiftet en forening til bevaring, istandsættelse og at gøre pakhuset klar til aktiviteter. (jeg kan her oplyse, at foreningen til bevarelse af Dronningens Pakhus, har oprettet en hjemmeside, hvor man bl. a. kan melde sig ind som støttemedlem). Hjemmesideadressen er: http://dronningenspakhus.klubonline.dk Det lå lidt mere tungt med de 2 gl. færgelejer, men opgaven var ikke umuligt, dog måtte man nok regne med, at kommunen måtte investere nogle millioner i renovering af anlægget under vandet, inden man kunne finde investorer/fondspenge til at gøre området over vandet attraktivt. Ligeledes lå der andre mulige tiltag i helhedsplanen Nakskov2030, bl. a. på begge sider af Nakskov Roklub klubhus, mulige planer hvor der på nuværende tidspunkt ikke var afsat penge til en finasiering. Der blev under indlægget, stillet mange relevante og gode spørgsmål til Tim Jeppesen i de 3 hovedområder, projektet Nakskov2030. Medlemsmødet sluttede omkring kl. 20.45 og hvis man skal konkludere, var der selvfølgelig en masse information man havde læst om i dagspressen, men jeg synes, at vi fik en status på, hvor i projektet man var nået til, at ting tager tid, at vi alle gerne vil se, at man kommer i gang og kan følge tiltagene. Man kan altid diskutere holdninger, meninger, og man vil aldrig komme frem til, at kunne gøre alle tilfredse. Jeg vil gerne sige tak til bestyrelsen i GRIN for et godt medlemsmøde / Palle Christensen Comments are closed.
|
Arkiv
Oktober 2024
|