Af Leif Thygesen ”Klubfølelsen er stadig den samme som for 50 år siden, da jeg startede i roklubben. Dengang var vi mange unge mennesker herovre. Der var fis og ballade. Vi så jo op til de naturlige ledere i klubben - blandt andre Ole og Per Henriksen, Allan Wresnach, hans kæreste Anne Margrethe kaldet ”Dullen”, Regnar Schultz og Svend Jørgen Skotte.” Ordene kommer fra Henning Clemmensen eller ”Clemme”, som han kaldes blandt venner. ”Vi havde et rigtig godt miljø. Vi kom jo meget herover - vi var her så at sige i al vores fritid - ja, klubben blev vores liv. Vi var så mange, at der var tidsbegrænset roning – kun en time på vandet, de andre skal også ud og ro, som der blev sagt. Socialt arrangerede vi selv en hel masse. Man kunne altid træffe nogen i roklubben, om det så var fredag aften, lørdag formiddag eller for den sags skyld søndag aften. Det var en sjov tid. Den klubfølelse jeg fik opbygget dengang er aldrig forsvundet. Jeg gik ikke til roning, jeg var roer i Nakskov Roklub. Jeg blev introduceret til klubben, da jeg var i lære på Nakskov Skibsværft af Teddy ”Trisse” Jensen. Han lokkede med, at der var mange unge mennesker i Nakskov Roklub - især unge damer - og det måtte jeg jo opleve. Og så blev jeg hængende. Det var en god tid - og det er stadig en god tid. Medlemskabet af Nakskov Roklub har givet mange store oplevelser. Den største var nok langturen Fyn rundt i 1972 sammen med Torsten Schultz, Freddy Christensen (Skævben), Gert Kreinøe, Jørgen Kofoed og Søren Høj. Det var en fantastisk tur, men ellers var det jo generelt langturene, der blev mit gebet. Vi havde jo den årlige pinselangtur til Albuen. Det var noget vi så frem til. Det var sgu´ sjovt.” ”Jeg husker også andre langture blandt andet til Femø Jazz, til Nykøbing sammen med vores nuværende formand Poul Erik Wulff-Høyer og Jan Jantzen, og så var der jo også de almindelige roture på Nakskov Fjord. Senere, da vi blev ældre, arrangerede vi jo det, som vi kaldte ”Veteranlangture”, hvor vi samlede nuværende og tidligere medlemmer af Nakskov Roklub til en langtur til Albuen. Koner, børn og bagage blev fragtet til Albuen med båd af Jan Jantzen eller hans far – det var nogle dejlige ture. I det hele taget nød jeg at ro langture, men det behøvede jo ikke at være særligt langt. På det tidspunkt havde Nakskov Roklub en grund ude på Lille Vejlø Skov. Der blev arrangeret måneskinsture til grunden, men vi var også nogle stykker, som overnattede derude og tog direkte fra Lille Vejlø Skov på arbejde. Det var oplevelsen af naturen og kammeratskabet, der var drivkraften, men det stoppede jo af naturlige årsager, efterhånden som vi fik stiftet familie. Jeg var væk fra Nakskov Roklub i flere perioder på grund af mit arbejde, hvor jeg rejste meget, men jeg kom altid tilbage. Egentlig kunne jeg godt tænke mig at genoptage nogle af de ”små” langture, og jeg har jo tiden til det, men savner nogle der vil med.” Henning Clemmensen har været i bestyrelsen af to omgange. Første gang Henning bliver en del af bestyrelsen er i august 1970, hvor Henning kommer ind via en suppleantpost. Henning bliver materialeforvalter, en post han bestrider frem til november 1971, hvor han træder ud af bestyrelsen. I 1983 kommer Henning igen i bestyrelsen. Endnu engang som materialeforvalter. Denne gang er Henning i bestyrelsen frem til november 1986 og afløses mere eller mindre af sin far Erik Clemmensen. I anden periode som materialeforvalter arbejdede Henning blandt andre sammen med sin far. ”Vi hentede træ hos en bådebygger i Hundested, og så skiftede vi borde på ”Slotø” og ”Enehøje” – det var jo en større operation. Det var hyggeligt at arbejde sammen med min far. Han var udlært møbelsnedker og en kapacitet, der kunne udføre de mere sværere og vanskelige reparationer af bådene perfekt.” Signaturen husker godt perioden – jeg var formand, og da Clemme junior og senior havde skiftet borde i de to både, og arbejdet blev besigtiget af Signaturen kom det bramfrit fra Clemme senior: ”Hvis ikke det er godt nok, kan du lave dit lort selv”. Udtrykket er jo blevet udødeligt i Nakskov Roklub, og er i dag et fast udtryk, der bruges ofte, men som regel med et glimt i øjet. ”Min far, Clemme senior, kunne bare det der med at reparere en båd,” siger Henning. ”På et tidspunkt da han var blevet ældre, tog han mig med hen til sit værktøjsskab, åbne det og spurgte: Hvad vil du have? Jeg har jo det værktøj, jeg skal bruge, svarede jeg. Det jeg gerne vil have er dit håndelag og din evne til at arbejde i træ, men det kunne jeg jo desværre ikke bare sådan få” Hvad savner du i roklubben i dag? Jeg savner noget af den gamle ånd og klubfølelse. I dag er vi opdelt i små afdelinger, selvom vi samlet er en lille klub. Vi har morgenroerne, vi har GRIN, og vi har damerne. Man ror på faste tidspunkter, og så er man tilfreds med det. Selvom man har tid til at komme i klubben på andre tidspunkter end de fast, sker det ikke. Det kan jeg godt savne, men i dag skal alt være skemalagt, og man skal være sikker på, at finde ”legekammerater”, når man køre i roklubben. Sådan var det ikke i gamle dage, der var liv i bygningen altid. Det bliver jo nok svært at genskabe gamle dage, men jeg savner det, og kan godt være lidt misundelig på det klubliv, jeg i dag ser blandt andet i Maribo, Sakskøbing og Nykøbing F – her trives formiddagsroningen hver dag. Du har kastet dig over kajakroningen. Hvorfor det? Jo, først og fremmest kom min svoger Johnny herover. Han ville prøve en kajak og så fik han mig med, og det gik meget godt. Samtidigt fik jeg nogle problemer med mine lunger. Ind imellem kan jeg ikke få luft og er nødt til at have en lille pause. Det er jo ikke så nemt, hvis man sidder i en fireåres inrigger, så skal alle stoppe og vente på mig. Men i en kajak kan jeg selv bestemme, hvornår jeg skal holde pause. Der er også andre oplevelser i en kajak. Du sidder tættere på vandet – dig alene. Jeg ror dog aldrig helt alene, men jeg nyder at komme ind i de små hjørner af Nakskov Fjord, og så nyder jeg stilheden. Jeg vil dog gerne understrege, at for mig er det ikke et enten eller – jeg kan lide at ro både robåd og kajak. Nakskov Roklub er også min klub
Når man som Clemme nærmest er opvokset i Nakskov Roklub, og føler ansvar for tingene, kan det ind imellem føre til interessekonflikter med andre, der også har stærke følelser for klubben. Clemme har - som andre - en fast mening om, hvordan klubben skal køres. Clemme har i de senere år brugt mange timer på at lave reparationer af både og klubbens materiel. Herudover har han været med til at tage initiativ til oprydning, skaffet ny belægning til pladsen (som imidlertid kun blev brugt delvist), sørget for at der blev drænet ved siden af klubhuset, skaffet klubben billige kajakker, samlet skrot, været medarrangør af kajakmaraton, sørget for at klubben fik et svømmetilbud i vinterhalvåret, været bagmand bag en affaldsindsamling, der giver penge i klubkassen og desuden er Henning kasserer i GRIN. Henning er ikke typen, der bare sidder udenfor og kritiserer, han tager gerne et ansvar. Ved generalforsamlingen i 2017 stillede Henning op til bestyrelsen, men blev ikke valgt. I roklubben er der - som andre steder - brydninger om, hvordan tingene skal laves og hvem, der har æren for sejrene, og hvem der har ansvaret for, når tingene ikke fungerer. ”Jeg siger min mening lige ud – og det kan da godt være, at jeg ind imellem lyder som en sur, gammel, gnaven mand, men bag det hele ligger stadig klubånden fra 1969 – og jeg vil kun Nakskov Roklub det bedste. Jeg bilder mig ikke ind jeg er uundværlig, men jeg synes, jeg yder mit bidrag til, at klubben kører, og det vil jeg gerne respekteres for og ikke have at vide, at det har jeg ikke en skid forstand på. Nakskov Roklub er også min klub.” [email protected] Comments are closed.
|
Arkiv
December 2024
|