Af Leif Thygesen I gamle dage stillede man pænt op, når man skulle fotograferes. Således også roerne fra Nakskov Roklub, som er fotograferet engang i perioden 1904 - 1907. Billedet har sikkert prydet flere vægge rundt omkring i Nakskov og omegn, men gik efterhånden i glemmebogen, indtil det pludselig dukkede op på bagsiden af Politiken tirsdag den 4. september 1979 som illustration til en firespaltet historie, der den dag var ”topnews” på Politikens bagside. Politiken skrev nedenstående artikel. Frem med luppen, tak Det er som bekendt ikke alene inden for søsporten, man skal tage den med ro (så kommer det med årene): Det var også gældende regel i gamle dage, når folk skulle ”tages af”. De skulle stå bomstille for at komme med på fotografens glasplade. Sådan som de gæve roklubmedlemmer på billedet fra M. Kisums fotografiske etablissement i Nakskov. Billedet er fundet i en affaldsspand på Nørrebro forleden – og nu spørger finderen Bagsidens altvidende læsere, om de kan genkende nogle af de stjerneprydede roere og/eller nogle af de øvrige tilstedeværende. Spørgsmålet, der er stilet til Bagsidens forbrugeroplysende departemnts speciallaboratorium for uidentificerede, ikke flyvende genstande, gælder også klubhus-scenen som helhed: Kan tidspunktet fastslås? Kort sagt: Kan vi få en både/og løsning? Af hensyn til personalet i vore redaktionelle forkontorer bedes eventuelle løsninger indgivet skriftligt til ”Bagsiden, Politikens redaktion, Rådhuspladsen, 1585 København V.” Finderen har på forhånd erklæret sig villig til at afstå det gamle billede som belønning til den, der gennemfører en skudsikker identifikation. Ellers går det ubeskåret til Nakskov Roklub – eller til Dansk Forening for Rosports mindesamling. Altså frem med luppen, venner. clips. Opklaringen Ovenstående artikel læste Nakskov Roklubs sekretær, der to år forinden som klubbens redaktør af klubbladet ”Årebladet” havde været igennem Nakskov Roklubs historie, og i den forbindelse havde forfattet et jubilæumsskrift i anledning af klubbens 90 års jubilæum i 1977. Den 26 årige sekretær og redaktør, der hed Leif Thygesen, forfattede straks et brev til Politiken og allerede fredag den 7. september 1979 - kun tre dage efter at efterlysningen var bragt - kunne Politikens bagside bringe nedenstående artikel. Man skal huske, at man dengang ikke kunne skrive mails, men at Signaturens svar blev skrevet i et brev, som blev sendt med post fra Nakskov til København, så det var imponerende hurtigt, at opklaringen kom i Politiken. Lynhurtig opklaring Det flotte roklub-billede, som forleden blev fundet på Nørrebro i København og derefter bragt til identifikation her på Bagsiden, har vakt speciel interesse i Nakskov Roklub – hvis sekretær Leif Thygesen har reageret lynhurtigt: Han mener at kunne genkende klubbens daværende formand, løjtnant og brygger S. Wedege-Mathiassen. Han blev formand i 1898, og da han trak sig tilbage i 1907, blev han æresmedlem. Billedet er sandsynligvis taget mellem 1904 og 1907 – thi i 1903 blev den imponerende pavillon opført, i øvrigt efter tegning af arkitekt E. Monberg. Det var en træbygning på cementfundament – med båderum, omklædningsrum og køkken m.v. forneden. På første sal var der en stor sal (88 kvadratmeter) med buffet, to kabinetter, en altan, en overdækket veranda, garderobe, dameværelse, anretterværelse – og elevator ned til køkkenet, så serveringen kunne hejses op. Tømrermestrene Jensen & Nielsen, Nakskov, var bygmestre – og regningen lød på ti tusinde kroner, en formidabel sum penge. Vi siger tak for identifikationen og lover at sende billedet til Nakskov Roklub, der er byens ældste idrætsforening, stiftet 23. april 1887. Men det ville jo være sjovt, om der er nogen i Nakskov, der kan give et bud på, hvordan det er gået til, at det gamle billede er havnet i en affaldsbøtte på Nørrebro i København 70 – 75 år efter sin tilblivelse… clips. Nakskov Roklub fik det flotte billede, og i dag hænger det på hæderspladsen i klubhuset. Pavillonen blev revet ned i 1959 og erstattet af Nakskov Roklubs nuværende klubhus. Men dermed er historien ikke slut. At det rent faktisk var S. Wedege-Mathiassen på billedet blev bekræftet mandag den 10. september 1979, hvor nedenstående artikel blev bragt på Bagsiden af Politiken. Genkendte sin far Den 77 årige Søren Wedege-Mathiassen fra Diernæs ved Fåborg genkendte sin far, da han forleden så Bagsidens gengivelse af et 1904 fotografi fra Nakskov Roklub. Faderen var formand for Nakskov Roklub, løjtnant og brygger – og foruden ham genkendte Søren Wedege-Mathiassen også en af roerne, frøken Mathiassen, der drev konditori på torvet i Nakskov omkring århundredeskiftet. Junior fortæller, at den flotte Monberg pavillon på billedet blev finansieret gennem cirkusforestillinger med lokale optrædende: faderen fremviste heste i dressur, brødrene optrådte som gymnastik-akrobater. Andre af byens borgere var klovner og tryllekunstnere. På den måde lykkedes det at hjemskaffe hovedparten af de ti tusinde kroner, som det kostede at opføre ”Danmarks flotteste roklubhus”. Bagsidens forbrugeropløftende departements speciallaboratorium for uidentificerede, ikke flyvende genstande betragter hermed billede-mysteriet som fuldt opklaret. clips.
Medlemmer af klubben viste ham den sidste ære ved at sænke hans kiste i graven. Han nævnes med hæder i DFfR’s årsberetning for 1911 og i deres jubilæumsskrift for sin virksomhed i rosportens tjeneste, specielt som flerårigt medlem af og en tid formand for DFfR’s forretningsudvalg for Øernes Kreds.
Artiklen er fra www.roinfo.dk og er bragt her på nakskovroklub.dk med forfatterens tilladelse Comments are closed.
|
Arkiv
December 2024
|