Af Anne-Lise Petersen. Foto Finn Larsen Søndag, mens tordenen rullede, lynene slog ned og regnen haglede ned over halvmaratonløberne i Københavns gader, roede 30 roere fra lolland-falsterske klubber ud på Nakskovs smukke fjord. Dagen blev indledt med fælles morgenkaffe og en kort instruktion, inden roerne gik i bådene, der i dagens anledning selvfølgelig var smykket med dannebrogsflag. Roerne var fordelt i 7 inriggere og 6 kajakker. Vejret var ideelt. Stille - og vandet var næsten blik. Solen kom frem, og alt overtrækstøjet måtte af. De korte ærmer krævede næsten brug af solcreme. Målet var Enehøje, hvor de medbragte klemmer blev spist ved med stor appetit. De roere, der var her for første gang, benyttede lejligheden til at se Peter Freuchens blå hus, hvalrostænderne og den sovende Peter. Ruten til og fra Enehøje blev lagt efter eget valg. Nogle kajakroere var på sightseeing på Slotø. Nogle tog turen rundt om Enehøje før eller efter frokosten. Nogle roede rundt om Vejlø. Alle var enige om, at det havde været en fantastisk og uforglemmelig tur, der måtte gøres om på et senere tidspunkt.
Tilbage i klubhuset sluttede dagen med kaffe og dejlig kage, og alle drog hjem opløftede af den smukke tur. De enkelte hold (både/kajakker) roede mellem 20 og 28 km. Flere fotos fra turen. Tryk på billederne for at se dem i fuld størrelse Kommentarer er lukket.
|
Arkiv
Juli 2022
|