Tekst og foto Poul Erik Wulff-Høyer Torsdag den 3. og fredag den 4. juni besøgte 1. G og 2. G klasser fra Nakskov Gymnasium & HF vores dejlige klub. Der var begge dage 20 elever, som i forbindelse med deres idrætsundervisning skulle prøve at se, hvad vores dejlige sport kunne byde på. Nakskov Roklub har igennem flere år haft samarbejde med gymnasiet og dets idrætslærere. Kræfterne blev prøvet i både kajak og inrigger med en nogenlunde ligelig fordeling af elever i begge bådtyper. af elever i begge bådtyper.
Instruktionen blev foretaget af klubbens erfarne instruktører til alles fulde tilfredshed. En rigtig stor tak til de der brugte deres tid på, at hjælpe klubben i dette store arbejde. Ved afslutningen fredag eftermiddag lavede Rikke Rabjerg som er ny i klubben (men erfaren, kommer fra Kajakklubben Pagaj i Holstebro) en lille opvisning i hvordan man laver rul i en kajak, og demonstrerede sammen med Søren Rosendahl en makkerredning. Dette gav et stort bifald. Der har efter de to dage været et par henvendelser om yderligere et par prøveture, og der håbes på en positiv effekt. Det ser vi fra bestyrelsens side meget henimod. Vi skal jo have indhentet en desværre mindre tilbagegang i medlemstallet. Vi går fremtiden i møde med tro på, at vi nu kommer ind i en periode med fremgang. Lad os alle bakke op om og modtage de forhåbentlig kommende nye medlemmer. PE Comments are closed.
|
Arkiv
Januar 2023
|