Af Poul Erik Wulff-Høyer I uge 26 - den første uge i skolernes sommerferie stod Nakskov Roklub og Nakskov Skibsværft Roklub for afvikling af en uge med roning for elever fra kommunens skoler. Der var otte tilmeldte, hvoraf de tre var roere fra NR. Den første dag var eleverne tilsagt at møde i NSR på Strandpromenaden. Her fik de en grundig indlæring om rotaget i ergometrene. Grunden den megen vind kunne man ikke komme på vandet. Deltagerene fik i stedet en instruktion i de forskellige bådtypers opbygning. Der blev rykket til NR for bl.a. også se inriggertyperne. Her blev også vist diverse video om roning. Tirsdag morgen var vejret så godt at det ville være forsvarligt at tage ud og ro. Efter en grundig instruktion af Torsten kom der to stk. 4+ inr. på vandet hvor det blev til 6 km for de unge mennesker. Enkelte var også ude at prøve en tur i kajak. Onsdag gik dagen med en lidt længere tur. Torsdag blev benyttet til roning i Edon-båd samt 4er coastal i NSR, vejret var dog lidt hårdt, men det hele blev taget med godt humør. Fredag som var sidste dag blev brugt til en tur til Hestehoved Strand i fuldstændig roligt vand, dog med en masse regn, som blev taget med godt humør. Den aktive ferieuge blev afsluttet med grillpølse og sodavand til alle. Tak til alle der deltog både elever og instruktører. Instruktørerne gjorde et flot stykke arbejde hjulpet godt af Sebastian, William og Sophia.
Comments are closed.
|
Arkiv
Marts 2023
|