Nakskov Roklub
  • Forside
  • Om klubben
    • Om Klubben
    • Luftfotos af Nakskov Fjord
    • Både
    • Åbningstider
    • Vedtægter og reglement
  • Nyheder
  • Kalender
  • Aktiviteter
    • Aktiviteter
    • Udstationerede både
    • KM statistik
  • Foto
  • Medlem
    • Nyt medlem
    • Medlemssiden - log ind
  • 2. sektion
    • 2. sektion
    • Åreplask
    • Årebladet
  • Kontakt
    • Kontakt
    • Udvalg
    • Nyt fra Bestyrelsen

Åbent brev fra Leif Thygesen til Nakskov Roklubs medlemmer

16/10/2020

 
Picture
Foto Leif Thygesen
Kære klubkammerater
Nakskov Roklub er en lille forening, hvor vi har brug for, at alle kræfter bruges positivt til gavn og glæde for foreningen. Desværre har jeg oplevet og hørt en hel del om, at flere af vores medlemmer bruger kræfterne på opslidende diskussioner om dette og hint. Diskussioner der på flere punkter handler om personer og ikke om substans og på ingen måde skaber udvikling. Jeg har undervejs talt med flere medlemmer om problemet. Men dette brev er helt for egen regning. Der har altså ikke siddet et hemmeligt udvalg og arbejdet med sagen. Jeg har valgt at gøre dette helt åbent, så ingen kan sige, at man er gået bag deres ryg. 
Jeg vil ikke blande mig i de uoverensstemmelser, der er, men jeg kan konstatere, at det ødelægger den ellers gode stemning i Nakskov Roklub, og vi risikerer, at gode kræfter vælger at gå deres vej på grund af den megen diskussion.
Dette er et forsøg på at gøre noget ved problemet. Ved den kommende generalforsamling i februar vil jeg indsende et forslag til ”Etisk Kodex for Nakskov Roklub”.
Jeg offentliggør allerede nu forslaget, så der vil være god tid til at debattere. Ja, måske vil bestyrelsen ligefrem indkalde til et medlemsmøde, hvor vi kan tage sagen op og dermed have den fornødne tid til at vedtage noget, vi forhåbentligt alle kan stå inde for. Nedenstående finder du mit forslag og under det igen nogle kommentarer til forslaget.
 
Etisk kodex for Nakskov Roklub

  1. I Nakskov Roklub overholder medlemmer, bestyrelsen og udvalg de demokratiske spilleregler, der er ifølge klubbens love
  2. Det er alle medlemmers pligt at være med til at sørge for, at Nakskov Roklub er et rart sted at være
  3. Alle medlemmer har pligt til at samarbejde og til positivt at bidrage til fællesskabet
  4. I Nakskov Roklub er alle medlemmer ligeværdige
  5. I Nakskov Roklub udviser vi respekt for fællesskabet og viser hensyn til andre medlemmer
  6. I Nakskov Roklub respekterer og anerkender vi andres arbejde for fællesskabet
  7. I Nakskov Roklub er der en pæn, sober og ordentlig omgangstone
  8. Alle medlemmer opfører sig - både eksternt og internt - loyalt over for klubben og de demokratiske beslutninger, der er taget – også selvom man er af en anden mening
  9. I Nakskov Roklub anerkender vi divergerende meninger. Ved uoverensstemmelser er det sagen og ikke de involverede personer, der debatteres
  10. Nakskov Roklubs bestyrelse og udvalg har sammen med øvrige medlemmer et fælles ansvar for - i god ro og orden - at finde løsninger på de udfordringer der er samt at sørge for, at klubben udvikler sig
  11. Nakskov Roklubs bestyrelse og udvalg er lyttende og åbne over for saglig og konstruktiv kritik samt nye forslag fra medlemmerne
  12. Nakskov Roklubs bestyrelse og udvalg respekterer den uddelegering af arbejde og ansvar, der er ifølge klubbens love
  13. Når Nakskov Roklubs bestyrelse vedtager nye reglementariske regler ledsages disse altid af en begrundelse
 
Ingen af ovenstående regler er rettet mod nogen personligt, men er et forsøg på at lave nogle fælles regler for, hvordan vi behandler hinanden i Nakskov Roklub.

Det er ikke meningen, at vi nu skal til at dunke hinanden oven i hovedet med for eksempel: ”Du følger ikke Etisk Kodex punkt 6”, eller at bestyrelsen skal til at uddele karantæne for overtrædelse af de etiske regler. Vi skal heller ikke have et ”Etisk Råd”, der skal sidde og afgøre, hvem der har ret og hvem der ikke har. For mig er det et samvittighedsspørgsmål for det enkelte medlem. Hvis vi alle kan gå ind for disse eller tilsvarende regler, er det personen, man ser i spejlet, når man er alene på badeværelset, som har ansvaret for, at Etisk Kodex bliver overholdt. Kan du holde styr på ham/hende, vil det være til gavn og glæde for fællesskabet. Vi kan igen få en klub i harmoni, hvor vi alle arbejder sammen for  klubben.

Skal det hele have mening, er det hele pakken, der gælder. Man kan ikke udvælge sig de punkter, der passer ind i ens kram og sige, dem overholder jeg og kæmper for, og resten er jeg sådan set fløjtende ligeglad med.
Jeg er ikke ude på at lægge låg på brydninger og uoverensstemmelser. Det er konflikterne, der skaber udviklingen, men jeg ser helst, at man går mere efter ”bolden” i stedet for manden. Altså, at det er sagen, der debatteres og ikke personen, og at debatten holdes på et pænt sobert niveau, hvor man ikke bliver personlig.
Når jeg skriver: ”I Nakskov Roklub er der en pæn, sober og ordentlig omgangstone”, betyder det ikke, at det kammeratlige drilleri, der er i klubben, skal stoppe. Det er en genetisk del af Nakskov Roklub, at vi kan tage gas på hinanden. Men igen er det op til den enkelte at skelne mellem, hvad der er godmodigt drilleri, og hvad der ikke er.

Vi har alle et ansvar - også bestyrelsen og udvalg. Derfor de fire sidste punkter. De er ment som en hjælp til bestyrelsen og os alle sammen. Flere unødvendige konflikter kunne måske undgås, hvis alle var lidt mere åbne og ærlige om motiverne for at handle, som man gør.

Der kan naturligvis tilføjes eller rettes i ovenstående Etisk Kodex. Det er som sagt et forslag. Jeg håber på en positiv debat om mit forslag og er selvfølgelig villig til at svare på spørgsmål – og man må også meget gerne mene, at det hele er noget pjat og at det går jo godt nok. Jeg synes imidlertid, at vi skal prøve at gøre en god forening bedre. Hvem ved, måske er det slet ikke nødvendigt at indføre et Etisk Kodex efter vi har haft debatten?
 
Med venlig hilsen
Leif Thygesen

PS. Jeg har nedenstående åbnet for, at man kan skrive sin kommentar. Men husk : "
I Nakskov Roklub er der en pæn, sober og ordentlig omgangstone".
Upassende bemærkninger vil blive slettet



Comments are closed.
    Picture

    Arkiv

    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014
    December 2013
    November 2013
    Oktober 2013
    September 2013
    August 2013
    Juli 2013
    Juni 2013
    Maj 2013
    April 2013
    Marts 2013
    Februar 2013
    Januar 2013
    December 2012
    November 2012
    Oktober 2012
    September 2012
    August 2012
    Juli 2012
    Juni 2012
    Maj 2012
    April 2012
    Marts 2012
    Februar 2012
    Januar 2012
    April 2011
    Februar 2011
    Oktober 2010
    September 2010

    RSS-feed

Proudly powered by Weebly
  • Forside
  • Om klubben
    • Om Klubben
    • Luftfotos af Nakskov Fjord
    • Både
    • Åbningstider
    • Vedtægter og reglement
  • Nyheder
  • Kalender
  • Aktiviteter
    • Aktiviteter
    • Udstationerede både
    • KM statistik
  • Foto
  • Medlem
    • Nyt medlem
    • Medlemssiden - log ind
  • 2. sektion
    • 2. sektion
    • Åreplask
    • Årebladet
  • Kontakt
    • Kontakt
    • Udvalg
    • Nyt fra Bestyrelsen