25 år i GRINs og Nakskov Roklubs tjeneste

I over 25 år har Finn Larsen ”passet rorlinerne” som formand for GRIN. Foto Leif Thygesen

​Af Leif Thygesen
”Jeg begyndte at ro i 1960 i Bandholm Roklub – det skyldtes min storebror, der fik mig med i roklubben. Dengang havde Bandholm Roklub været nedlagt en årrække på grund af silobyggeri, men nu blev klubben genopført blandt andet af de gamle materialer, der var blevet gemt på et savværk,” siger Finn Larsen, der i 2018 kunne fejre 25 års jubilæum som formand for GRIN.
”Min storebror var med til arbejdet med at genopføre Bandholm Roklub. På den måde kom jeg med i arbejdet. Jeg var faktisk med til at grave grund til Bandholm Roklubs forrige klubhus. Jeg blev så medlem af Bandholm Roklub som 12-årig. I Bandholm roede vi blandt andet til en grund i nærheden af Blans, hvor vi overnattede. Efterhånden som jeg blev ældre blev turene længere, og vi roede for eksempel til Sakskøbing. Jeg var medlem i Bandholm Roklub i 10 – 11 år, så flyttede jeg til Nakskov og roning blev stillet på stand by, da jeg stiftede familie og begyndte ”at lege” med hunde.

”Jeg elsker at komme på vandet og får roet cirka fire gange om ugen i sæsonen,” siger Finn, der her er tagåre for en GRIN-firer. Foto Leif Thygesen

​”Jeg kom først i gang med roningen igen i 1990 – At jeg kom i gang igen skyldtes Torsten Schultz, som jeg mødte i kraft af mit arbejde som VVS-er. Torsten fik mig med i roklubben. Allerede et par år efter blev jeg valgt til formand for GRIN. Jeg har altid haft svært ved at holde min kæft, og når man stikker næsen frem ja, så risikerer man jo at blive valgt. Jørgen Bøgsted ønskede at stoppe som formand for GRIN, og så overtog jeg posten. Det må jo være gået meget godt, for jeg har været formand siden, og der er åbenbart ikke andre, der gider. Det er jo heller ikke den helt store forening at være formand for. Det blev roning, GRIN og Nakskov Roklub fordi jeg elsker at komme på vandet. Da jeg skulle ind som soldat ønskede jeg at komme ind til søværnet, og så var der en af officererne, der sagde: -Nå ja, han kommer jo også fra Bandholm, så han skal da ind til søværnet.”

Som formand for GRIN er det Finn, der passer fløjten, når standeren skal hejses og stryges. Privatfoto

Hvad er GRIN egentlig?
”GRIN er både en social og en sportslig forening. Vi samles om roningen, men det social bliver aldrig glemt. Jeg er selv meget glad for at ro og får roet cirka fire gange om ugen. Jeg ror morgenroning, og så er der jo onsdag aften, som er GRIN-aften. Jeg har så haft den glæde, at Jenny også er begyndt at ro. Da jeg første gang var i Nakskov Roklubs bestyrelse var jeg rochef om tirsdagen. Jenny tog med i klubben, og tirsdag aften var jo den aften, hvor damerne roede. Jenny begyndte så at ro i ergometret, men efter et år blev hun træt af det, og ville gerne med på vandet, men det kneb jo med at aflægge svømmeprøve, så hele den vinter gik vi i svømmehallen og trænede svømning, og til sidst lykkedes det at svømme de 300 meter, der er krævet.”

Formandsjobbet i GRIN er ikke verdens mest tidskrævende arbejde. Tingene kører som regel på skinner da de - så at sige - alting afgøres af traditionerne. Privatfoto.

​I dag er Jenny jo en flittig roer, og hun ligger flot placeret på Top 10-listen som den kvinde, der har roet flest kilometer i Nakskov Roklub, men Finn forsikrer, at der ikke er en intern familiekonkurrence i gang, og at det er tilfældigt, at Finn og Jenny ligger meget tæt på hinanden, når man ser på antal roede kilometer.
”Efter at Jenny er begyndt at ro om morgenen, ror vi jo ofte de samme ture”, forklarer Finn. Udover Jenny ror Finns datter Rikke også, og hun er som Finn en del af Nakskov Roklubs bestyrelse.

Det er en smuk men kølig dag i februar, da nakskovroklub.dk møder Finn i roklubben. Finn glæder sig til at broen igen kommer i vandet og rosæsonen starter. Foto Leif Thygesen

​I din formandstid i GRIN er der jo nærmest sket en revolution i GRIN – kvinderne har fået lov til at deltage, hvordan er det sket?
Jeg har jo ønsket det i mange år, men der var jo flere, som arbejdede hårdt for, at GRIN stadig skulle være kvindefrit område. Men da vi stod om manglede roere til morgenroningen og til langturene, sagde jeg, at jeg jo kunne spørge Jenny, hvis de andre ikke havde noget imod det. På den måde blev der ligesom åbnet for kvinder i GRIN, da morgenroerne og GRIN-roerne er de samme. Og når Jenny kunne være med, så kunne andre jo også, og så blev det ellers vedtaget, at GRIN for fremtiden var åben for begge køn. Der er fire – fem stykker der har meldt sig ind, men vi er jo ikke blevet overrendt ved vores arrangementer, faktisk er det for det meste kun Jenny, der er med ude at ro. Vi har dog haft flere kvinder med til blandt andet Ålegildet. Måske er der en kulturforskel i roningen. Pigerne skifter meget mere, når de er ude at ro, end vi gør, så det kan måske være forklaringen på, at der ikke er flere kvinder end der er, der deltager i onsdagsroningerne.

Ålegildet ændrer måske navn, da det for fremtiden kan være svært at skaffe ål, men mon ikke ”Ålekongepokalen” overlever? Privatfoto

​GRINs arrangementer har jo været de samme siden foreningen blev stiftet i 1952. Hvor er fornyelsen i foreningen?
”Ja, det er jo sådan, at hvis man foreslår noget nyt, så bliver der som regel sagt: Hvorfor skal vi lave om på det? Nu kan det jo være, at vi bliver tvunget til at lave vores ålegilde om af politiske årsager. Ålen bliver jo nok fredet, og så må vi jo se os om efter en anden spise eller købe ål, der kommer fra en opdrætter. Men ellers er det da rigtigt, at traditionerne sættes højt i GRIN. Der har dog været enkelte nye tiltag. Blandt andet har vi roet til Hestehovedet for at spise røgede sild, og at standerstrygningen bliver fejret med fællesspisning er også nyt. Vi har også forsøgt at arrangere langture, men det har været svært. Jeg ved ikke om medlemmerne ikke må tage hjemmefra om lørdagen eller søndagen, men det lykkedes aldrig rigtigt at samle nogen til en GRIN-langtur. I 2018 slog vi os så sammen med morgenroerne, der jo også er GRIN roere, og så lavede vi en åben planlægning, hvor vi blev enige om, at vi tog afsted i den og den uge, og så så vi hvilken dag der passede bedst. På den måde kom vi da to – tre både på tur, og det er jo altid en begyndelse.”

Finn kunne godt tænke sig, flere deltagere i GRINs langture. Foto Leif Thygesen

​”En anden stor omvæltning, der er sket i min formandsperiode, er jo, at alle er blevet fuldgyldige medlemmer af Nakskov Roklub udover, at der også betales kontingent til GRIN. Det var jo en økonomisk nødvendighed. Før var GRIN en underafdeling, der kun måtte ro om onsdagen, og derfor betalte nedsat kontingent. For at få økonomien til at hænge sammen i Nakskov Roklub måtte alle melde sig ind, og betale fuldt kontingent samtidigt med, at alle betalte et halvt års kontingent ekstra. Det betyder, at alle kan ro på alle tidspunkter, men det er der ikke rigtig nogen, der gør brug af. De kommer kun onsdag, og jeg kan faktisk ikke rigtigt forstå. Hvorfor kan man ikke tage en rotur på andre tidspunkter, når vejret er til det? Men sådan er det.” 

Udover at være formand for GRIN er Finn også Nakskov Roklubs hus- og materialeforvalter. Det er Finn selv, der har svunget lakpenslen. Foto Leif Thygesen

​Hvordan ser du GRINs fremtid?
Jeg kan godt være bange for, at GRIN stille og roligt dør ud. Vi har jo alle nået en aldre, hvor der er en naturlig afgang, men der kommer ikke rigtig nogen nye ind i den anden ende, så fremtidsudsigterne er ikke særligt lyse. Men ser man på antal medlemmer, så udgør GRIN jo mere end halvdelen af Nakskov Roklubs medlemmer, så om det er GRIN eller Nakskov Roklub eller vel egentlig det samme, og Nakskov Roklubs bestyrelse arbejder jo også for at få flere nye medlemmer.
GRINs-medlemmer betaler jo i virkeligheden dobbelt kontingent. Udover kontingent til Nakskov Roklub betaler GRINs medlemmer jo også kr. 100 til GRIN. Herudover tjener GRINs kaffekasse jo også lidt penge. Alt i alt bliver det da til noget. Det sidste nye roergometer vi har købt, er jo betalt af GRIN, så på den måde bliver pengene jo i klubben.

Finn befinder sig bedst i rotøjet. Foto Leif Thygesen

men han har heller ikke noget imod at iføre sig arbejdstøjet. Foto Leif Thygesen

​Udover at være formand for GRIN er Finn også i Nakskov Roklubs bestyrelse som hus- og materialeforvalter.
”Jeg har jo siddet i bestyrelsen af to omgange, og hvordan jeg klarer det, skal jeg jo næsten spørge dig om,” siger Finn og fortsætter: ”Det har jo været lidt tungt i år, at få gang i vedligeholdelsen, men vi har dog fået ordnet tre både. I min tid som husforvalter kan jeg se tilbage på flere store reparationer af klubhuset:  Blandt andet gulvvarme i omklædningsrummene, indlagt fjernvarme og udskiftning af vinduer og facaden, så jeg synes da, jeg har været primus motor i flere gode projekter for klubben. Men der er altid noget, som kan forbedres. Jeg kunne godt tænke mig et nyt tag, men det skal der jo være økonomi til. Jeg bruger mange timer i Nakskov Roklub, men det gør jeg gerne. Jeg køre tit herover, og så går jeg rundt og nusser med et eller andet. Jeg er ikke afhængig af, at der skal være andre.”

Finn har været primus motor i flere store projekter i Nakskov Roklub. Her er facaden ved at blive udskiftet. Foto Leif Thygesen

​Finn er en ildsjæl, og når man selv brænder for en sag, kan det være svært at have den nødvendige tålmodighed med andre, der ikke har helt samme entusiastiske indstilling til tingene. Finn er kendt for at sige tingene lige ud og kan virke en smule brysk på andre.
Er du aldrig i tvivl om du har ret i det du siger?
Nej, det synes jeg ikke. Men det jeg mener ryger lige ud. Jeg er ikke den der pakker ind. Og det kan jo give et par lussinger en gang imellem, men det må man jo så tage med. Men gennemgående, synes jeg, der er en god stemning i Nakskov Roklub, og det er jeg glad for. Der kan selvfølgelig godt være lidt murren i krogene – det vil der vel altid være – men gennemgående, synes jeg, at stemningen er god. 

Jeg synes, der er en god stemning i Nakskov Roklub, siger Finn Larsen. Foto Leif Thygesen