I Roinfos landsdækkende Motionsturnering indtager Nakskov Roklub i september 2020 førstepladsen i 2. division. Roinfo skriver:
I toppen af 2. division møder vi en vaskeægte sensationen. Nakskov Roklub er rykket ni pladser frem og indtager dermed tronen i 2. division. På dette tidspunkt af året plejer nakskovitterne at indtage en plads i tredje- eller være r…. af fjerde division, men ikke i år. Morgenroerne har for alvor fået gang i aktiviteten.
Opdatering: Ni pladsers fremgang er der ingen andre klubber, der præsterer i denne runde. Dermed er Nakskov Roklub rundens "raket". På topscorerlisten indtager Einer Hansen ligeledes førstepladsen i 2. division med 778 kilometer. Kun kilometer roet fra og med den 1. juli tæller med.
Nakskov Roklub har en enestående chance for at forbedre sin hidtil bedste slutplacering, der er nummer to i 3. division. Motionsturneringen fortsætter frem til den 31. oktober, men Nakskov Roklub har valgt at stryge standeren den 24. oktober. Lad os trods det håbe, at vi holder hele vejen hjem. Vel roet.
Læs hele omtalen af Nakskov Roklub og se billederne her