Et år er ved at rinde ud. Vi nærmer os julen og et nyt år. Året 2018 har været et godt år i Nakskov Roklub, der er sket en masse ting. Der er kommet nye medlemmer til, hvilket er glædeligt. Vi har investeret i nyt materiel bl.a. er der investeret i nye kajakker. Vi har fået ryddet kraftigt op i bådehallen og anskaffet en container mere således, at vores kajakker nu er opbevaret på en fornuftig måde.
Tilbageblik !!!
Rosæsonen 2018 er slut, det har været en forrygende sæson. Vi har været tilgodeset fra de højere magter med rigtig godt vejr, der har kun været få dage, hvor roningen har måtte aflyses. Der er i 2018 roet sammenlagt 22.838 km mod 19.413 km i 2017 altså en pæn stigning på 3.425 km De 5.480 km der er roet er tilbagelagt i kajak. Det er dejligt at se, at her er sket en stor fremgang. Lad os håbe, at det er noget der vil være med til at præge tiden fremover. Det vil være til alles bedste. Søndag eftermiddag den 2. december var der julehygge i Nakskov Roklub. Fjorten medlemmer med pårørende var mødt op trods regn og blæst. Vi havde nogle gode timer med gløgg og æbleskiver. Nogen lavede julepynt andre hygge sig med hinanden. Alle havde medbragt en lille gave, som der blev raflet om, der var et par gaver som kom meget rundt. God jul.
Jenny og Finn Se flere billeder - tryk read more |
Arkiv
February 2021
|