Generalforsamling
Onsdag d.22. februar 2017
Kl. 19.00 i klubhuset.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Godkendelse af regnskab.
4. Valg af formand. Poul-Erik Wulff-Høyer (modtager genvalg)
5. Valg af to bestyrelsesmedlemmer. Majbrit Olsen (modtager genvalg)
og Steen Larsen (modtager ikke genvalg).
6. Valg af to bestyrelsessuppleanter. Michael Hansen (modtager genvalg)
og Lone Monefeldt (modtager genvalg).
7. Valg af to revisorer. Jenny Larsen (modtager genvalg)
og Helle Juhl Jørgensen (modtager genvalg).
8. Valg af revisorsuppleant. Otto Møller (modtager genvalg)
9. Indkomne forslag, herunder fastsættelse af kontingent.
Forslag fra bestyrelsen
10. Eventuelt.
- Torsten Schultz valgt.
- Poul-Erik: (se bilag).
Poul-Erik: Regnskab er fremlagt efter vedtægterne og man ønsker ikke at høre ud i byen, hvad der er talt om på et bestyrelsesmøde.
Torsten: Bestyrelsen må melde ud hvordan den frem over vil informere.
Johnny Krøyer Madsen: Man laver vel ikke noget i bestyrelsen, som man ikke vil høre ude byen.
Finn Larsen: Vi laver nogle ting som f.eks. forhandlinger med sponsorer eller fordelagtige tilbud som ikke skal offentligt ud.
Rikke Sunke Eggertsen: Bestyrelsesmøder er jo generelt offentlige, men man kan gøre enkelte punkter fortrolige.
Leif Thygesen: Det er rigtigt, visse ting kan være fortrolige, men ikke alt. Jeg syntes generelt der laves et godt stykke arbejde af bestyrelsen, det er dejligt at der vises respekt for den gamle bygning ved renovering af facaden.
Godkendt
- Karin: regnskab.
Godkendt
- Poul-Erik Wulff-Høyer genvalgt.
- Majbrit Olsen genvalgt. Steen Larsen ønsker ikke genvalg, bestyrelsen foreslår Rikke Sunke Eggertsen og Johnny Krøyer Madsen foreslår Henning Clemmensen. Der laves afstemning og Torsten og Steen er stemmeoptællere. Der er 1 blank, Rikke får 15 stemmer og Henning får 13 stemmer. Rikke Sunke Eggertsen er valgt.
- Michael Hansen og Lone Monefeldt genvalgt.
- Jenny Larsen og Helle Juhl Jørgensen genvalgt.
- Otto Møller genvalgt.
- Indkomne forslag, herunder fastsættelse af kontingent.
Leif Thygesen: Jeg syntes det lyder fornuftigt, i andre klubber f.eks DSR betaler man som nyt medlem for sin ro-uddannelse, Clemmes ide er god, man kan give nye medlemmer valgfriheden.
Anne-Lise Petersen: De nye medlemmer får jo et antal prøveture gratis…
Poul-Erik/Johnny: Vi laver indmeldelse på 3. tur.
Johnny: kr. 800,- lyder godt for nye medlemmer, så får de afprøvet roning.
Vedtaget
Fastsættelse af kontingent.
Karin: Bestyrelsen foreslår en lille stigning til kr. 1450,- for seniormedlemmer. Vedtaget
- Eventuelt:
Poul-Erik: Hjælperne er lovpligtigt forsikret gennem DIF.
Johnny Krøyer Madsen: Vil der være mulighed for at synliggøre at vi også hat kajaktilbud i klubben.
Poul-Erik: Vi er en gammel klub og vil ikke ændre på vores navn.
Hans Borchersen: Vi skal fastholde vores navn og så evt. gøre opmærksom på de tilbud vi har (roning, kajak).
Leif Thygesen: Det er ligegyldigt hvilken bådtype man roer i, vi har mange forskellige typer.
Helle Juhl Jørgensen: Vi må gøre det mere synligt, at vi også har kajaktilbud.
Poul-Erik: Vi har synlig gjort kajak gennem aviser mv.
Leif Thygesen: Hvor mange nye medlemmer vil et skilt give? Der er indkøbt nye kajakker og kajakcontainer. Hjemmesiden beskriver alle vore tilbud i klubben.
Rikke: Man kan søge info på internettet, det er også det folk gør i dag.
Kilometerpokaler blev uddelt af Steen Larsen. Leif Thygesen fik kilometerpokalen for 1291 km og Erik Andersen fik pokalen for flest roede kajakkilometer, nemlig 1021 km.
Der blev uddelt guldåre til Leif Thygesen, Einar Hansen, Finn Larsen og Kirsten Pedersen. Der blev uddelt guldpagaj til Erik Andersen.
Alfred Wiboltt’s mindepokal blev uddelt til Finn Larsen og Home-pokalen blen uddelt til Pia Olsen.
Poul-Erik: Takker Steen for hans arbejde i bestyrelsen og overrækker en gave.
Torsten Schultz afsluttede generalforsamlingen med er leve for Nakskov Roklub.