|
Foto Henning Nørgaard Pedersen. Tekst Leif Thygesen
Udendørssæsonen 2025 er (næsten) slut, standeren bliver strøget i morgen lørdag den 25. oktober, og i dag, fredag den 24. oktober 2025, kom broen på land. Det var det svære værktøj og det sejeste arbejdssjak, der var fundet frem for at bjærge den tunge bro. Broen skal nu gennemgå en større reparation. Sidst broen blev renoveret, var for 20 år siden – og det kan både ses og mærkes. Beslag og træværk bærer i høj grad præg af 20 års slid og påvirkning fra vind og vejr. Klubbens "træmænd", tømrer Freddy Thygesen og snedker Svend Aage Nielsen, har stukket hovederne sammen og lagt planer for at opdatere den aldrende bro. Bestyrelsen har haft travlt med at sørge for finansieringen og så vidt nakskovroklub.dk erfarer, skulle alt nu være på plads, så den store og kostbare renovering kan begynde – og den nyrenoverede bro være færdig til sæsonen 2026. Nakskov Roklubs kasserer, Henning Nørgaard Pedersen, var på pletten med fotografiapparatet, da broen kom på land – og det kom der nedenstående fotoserie ud af. Tekst Steen R. Larsen. Foto Jan Isaksen
Så kom dagen med det skønneste vejr og stille vand hvor GRIN havde standerstrygning. En fire-åres og to to-åres var på vandet og helt uhørt så sent på året roede to af bådene 10 kilometer. 22 medlemmer deltog i arrangementet som bestod af forloren skildpadde med tilbehør. Harly Olsen fik den store ære at stryge standeren og det gjorde han så godt at det også i år blev råbt hurra for Nakskov Roklub og GRIN. Kære medlemmer af Nakskov Roklub
Standerstrygning på lørdag den 25. oktober 2025 bliver på grund af for få tilmeldinger uden den bebudede fællesspisning. Det betyder, at standeren stryges kl. 13, hvorefter dem der har lyst kan mødes i mødelokalet hvor roklubben vil være vært ved øl, kaffe eller sodavand. Det indbetalt beløb bliver refunderet via mobilepay. Med venlig hilsen Pbv. Hans Borchersen Bestyrelsesformand Fredag d. 17/10 kl. 07.00, så er ti friske morgen roerne klar til dagens tur. Foto Per Christensen
Så er vi kommet til den tid på året hvor vi igen skal have generalforsamling, HUSK tilmelding til smørrebrød. Se dagsorden her
Husk også GRIN's standerstrygning onsdag d. 22. oktober kl 18.30, her serveres som altid forloren skildpadde. Lørdag den 25. oktober kl. 13.00 stryges standeren og udendørs sæsonen i Nakskov Roklub 2025 afsluttes. Læs invitationen til standerstrygningen her
OBS opdatering 20.oktober 2025: Kære medlemmer af Nakskov Roklub Standerstrygning på lørdag den 25. oktober bliver på grund af for få tilmeldinger uden den bebudede fællesspisning. Det betyder, at standeren stryges kl. 13, hvorefter dem der har lyst kan mødes i mødelokalet hvor roklubben vil være vært ved øl, kaffe eller sodavand. Det indbetalt beløb bliver refunderet via mobilepay. Med venlig hilsen Pbv. Hans Borchersen Bestyrelsesformand |
Arkiv
November 2025
|
RSS Feed