|
Rokreds sydhavsøernes afholder
AFTENRONING i Nysted Kajak- og Roklub, Strandvejen 4, 4880 Nysted Onsdag d.17. juni 2026 Kl. 18.00 Der vil være mulighed for at ro i inrigger og kajakker. Kl. 17.30 sættes der hold, hvorefter vi tager en tur ud gennem Nysted Nor, hvor turen enten går mod Holten strand eller Stubberup havn. Efter roturen er der Kaffe /kage i klublokalet. Klubben råder 2 stk. 2-åres inrigger og 1 stk. 4-åres inrigger, samt 12 klubkajakker. Hvis der kommer flere end 11 inrigger personer kan det blive nødvendigt, at nogle klubber tager inrigger-både med. Tilmelding/spørgsmål senest d. 12. juni til Palle tlf: 20 31 43 06 eller mail: [email protected]. Næste affaldsindsamling er tirsdag den 26. maj 2026 kl. 09.00. Mød talstærkt op eller gå ruten igennem, når det passer dig/jer
GRIN inviterer til sit traditionelle sommerarrangement
onsdag den 10. juni 2026. Se invitationen her - og husk at tilmelde senest onsdag den 3. juni 2026. Vores kære medlem af Gamle Roere i Nakskov og Nakskov Roklub, Ole Nielsen, er ikke iblandt os mere. Ole havde kæmpet med sygdom gennem et par år og sov stille ind om morgenen torsdag den 30. april 2026.
Vi vil huske Ole som et varmt, socialt og meget hjælpsomt menneske. Man fik altid tilbage fra Ole fra samme skuffe, som man gav ham – og altid med et glimt i øjet. Dejligt. Indtil kræfterne begyndte at slippe op, var Ole en meget aktiv roer i GRIN. Han modtog blandt andet GRIN’s kilometerpokal for flest roede kilometer både i 2007 og 2013. I 2011 blev Ole Ålekonge i GRIN, og Bodil måtte leve med at have den meget smukke Ålepokal stående i stuen. Da Ole ikke længere kunne tage på vandet, mødte han stadig op til vores sociale arrangementer, og han så altid frem til vores fælles madpakkespisning onsdag aften. I december deltog Bodil og Ole i vores årlige grønlangkålsarrangement. Sidste gang vi så Ole i GRIN og Nakskov Roklub var til GRIN’s nytårskur mandag den 5. januar 2026. Vores tanker går til Bodil og Henrik, som har mistet noget meget dyrebart. Æret være Oles minde, og tak for at have kendt dig. Steen Larsen Formand, Gamle Roere i Nakskov Tekst og foto Henning Clemmensen
Så har vi taget hul på vores vedligeholdelsesprogram for vores inrigger. Dueholm og Knølen er idag kørt til Rødbyhavn Bådeværft for en opgradering af fagligt personale. Hugo har bygget et bådebassin på kajen til tjek for lækager. De to inrigger er kommet i godt selskab. Se flere fotos nedenstående. |
Arkiv
Juni 2026
|
RSS-feed