Der var to æg og to flütes pr. mand, hertil forloren skildpadde i rigelige mængder - naturligvis krydret med sherry. Øl var ad libitum - den første inkluderet i kuverprisen og herefter kr. 10 pr. stk. Snapsen kom i lige så heftige byger, som sæsonen havde budt på - jo, der manglede intet, da GRIN sluttede sæsonen onsdag den 18. oktober. Fire toere tog årets sidste tur på vandet og roede mellem seks og fjorten kilometer.
Standren blev strøget - som traditionen byder i et tempo, så den fløjtende formand måtte hive efter vejret undervejs.
Samtalen var et eller andet sted mellem kammeratligt drilleri og skrøner fra denne og tidligere sæsoner. Hvis GRIN styrede verdenen var der ingen krige, men diplomatiet ville være noget mere kulørt. Og så kunne de cirka tyve fremmødte udbringe et rungende hurra for Nakskov Roklub og GRIN.
Se flere fotos, taget af Steen Larsen, tryk "Read more"