G.R.I.N. på vej til København Gamle både og deres skæbner
Af Mogens Jørgensen
Overskriften er en slags genbrug, som jeg har benyttet i forbindelse med andre interessante og tilfældige oplevelser jeg har haft med gamle robåde, som er blevet solgt, givet væk eller på anden vis omplaceret fra deres oprindelige hjemsted og så pludselig dukker op igen som en ”Fugl Føniks”.
Således også med en klinkbygget single sculler fra Nakskov Roklub, hvorom følgende kan berettes:
Af Mogens Jørgensen
Overskriften er en slags genbrug, som jeg har benyttet i forbindelse med andre interessante og tilfældige oplevelser jeg har haft med gamle robåde, som er blevet solgt, givet væk eller på anden vis omplaceret fra deres oprindelige hjemsted og så pludselig dukker op igen som en ”Fugl Føniks”.
Således også med en klinkbygget single sculler fra Nakskov Roklub, hvorom følgende kan berettes:
Ved den årlige traditionsrige ”Sildetur” med G.R.I.N. i januar måned - hvor det i øvrigt er blevet fast kutyme at ønske Jørgen Andersen tillykke med hans fødselsdag - siger Jørgen til mig på et tidspunkt under traveturen, om jeg ikke kunne være interesseret i en ”gammel sculler”, som han havde liggende ved sit sommerhus, men ikke rigtigt havde fået benyttet i de sidste par sæsoner og gerne ville af med. Jørgen fortalte videre om hvordan han havde erhvervet sculleren som ”vrag” fra NR i ca. 1984 og mente at den hed ”G.R.I.N.” – så spidsede jeg øre og fik færden af noget der var mere interessant en blot ”en gammel sculler”. Vi fik efterhånden skudt os ind på at det måtte være den båd, som min far, Aksel Jørgensen, havde døbt ved Nakskov Roklubs standerhejsning og 75 års jubilæum i 1962. Jeg mener at båden var en jubilæumsgave fra G.R.I.N. til Nakskov Roklub.
Jeg var selv ungdomsroer på anden sæson dengang og endnu et par detaljer omkring båden dukkede op i min hukommelse. Båden blev bygget af den nu hedengangne fader til mange robåde i Danmark – Vichtor Jensen – Bådebygger i Hundested.
Det har helt sikkert været et par stolte formænd for henholdsvis G.R.I.N. & Nakskov Roklub – Aksel Jørgensen og Niels Lundsteen – som begav sig ud på en lang endagstur til Hundested (godt 200 km. hver vej), uden nogen motorveje og igennem alle købstæderne på ruten, hvis man ellers kan forestille sig det i dag. Med på turen var også fruerne – Inge og Putte – samt undertegnede og lillesøster på bagsædet af den nyvaskede Opel Rekord Stationcar (årg.1957) med tagbagagebære til at transportere den nye båd hjem på.
Efter den, fra børnehøjde set, lange køretur til Hundested kunne formændene og bådbyggeren foretage overdragelsesforretningen og efterfølgende surre sculleren og årerne fast på bilen.
Hjemturen må have været mindst ligeså lang, men jeg kan huske at der var ”pitstop” på Hotel Prindsen i Roskilde til en lille forfriskning, hvorefter transporten kunne fortsætte til Nakskov med sen ankomst.
Båden blev som nævnt døbt ved Nakskov Roklubs 75 års jubilæum i 1962 og fik navnet ”G.R.I.N. og forblev en del af NR-flåden indtil 1984, hvor Jørgen overtog den dengang skrantende dame.
Jeg var selv ungdomsroer på anden sæson dengang og endnu et par detaljer omkring båden dukkede op i min hukommelse. Båden blev bygget af den nu hedengangne fader til mange robåde i Danmark – Vichtor Jensen – Bådebygger i Hundested.
Det har helt sikkert været et par stolte formænd for henholdsvis G.R.I.N. & Nakskov Roklub – Aksel Jørgensen og Niels Lundsteen – som begav sig ud på en lang endagstur til Hundested (godt 200 km. hver vej), uden nogen motorveje og igennem alle købstæderne på ruten, hvis man ellers kan forestille sig det i dag. Med på turen var også fruerne – Inge og Putte – samt undertegnede og lillesøster på bagsædet af den nyvaskede Opel Rekord Stationcar (årg.1957) med tagbagagebære til at transportere den nye båd hjem på.
Efter den, fra børnehøjde set, lange køretur til Hundested kunne formændene og bådbyggeren foretage overdragelsesforretningen og efterfølgende surre sculleren og årerne fast på bilen.
Hjemturen må have været mindst ligeså lang, men jeg kan huske at der var ”pitstop” på Hotel Prindsen i Roskilde til en lille forfriskning, hvorefter transporten kunne fortsætte til Nakskov med sen ankomst.
Båden blev som nævnt døbt ved Nakskov Roklubs 75 års jubilæum i 1962 og fik navnet ”G.R.I.N. og forblev en del af NR-flåden indtil 1984, hvor Jørgen overtog den dengang skrantende dame.
Aksel Jørgensen døber G.R.I.N. ved standerhejsningen i 1962. Nakskov Roklub kunne det år fejre 75 års jubilæum.
Jørgen og jeg aftalte at jeg kunne hente sculleren ved sommerhuset i Marielyst engang i Påsken, og Skærtorsdag var det så for mig gensyn med den 62 år ”gamle dame”, som virkelig var velholdt og i god stand. Jørgen har passet godt på hende og har indberettet følgende data og hændelser om båden:
- Prisen for den nye båd i 1962 var 1.500 kr. – Et sæt årer kostede 270 kr.
- Jørgen overtog ”G.R.I.N.” som ”vrag” i ca. 1984, da den ellers skulle have været på St. Hansbålet
- Jørgen betalte 750 kr. for ”G.R.I.N.”, som blev omdøbt til ”Tine” (efter sin datter)
- Jørgen skiftede dækket på båden, sleb og lakerede den, og fik riggene galvaniserede på værftet, hvor han arbejdede på det tidspunkt. Var riggene ikke blevet galvaniserede havde de kun holdt den halve tid.
- ”G.R.I.N.” har været Jørgen tro gennem 30 år på Marielyst og han undrer sig, hvor de år blev af?
Sculleren er nu i min forvaring her på Amager og planen er at den skal introduceres til sit ”tredje liv” i ”Roklubben Øresund”, hvor jeg i dag slår mine aktive folder på vandet. Jeg tror at ”G.R.I.N.” med sin robuste klinkbygning og bredde vil være en god bådtype for vores farvand, Øresund, som til tider kan være lidt udfordrende for de slankere kunststof scullere vi har i dag og et godt supplement til vores trim sculler, som bliver brugt flittigt.
- Prisen for den nye båd i 1962 var 1.500 kr. – Et sæt årer kostede 270 kr.
- Jørgen overtog ”G.R.I.N.” som ”vrag” i ca. 1984, da den ellers skulle have været på St. Hansbålet
- Jørgen betalte 750 kr. for ”G.R.I.N.”, som blev omdøbt til ”Tine” (efter sin datter)
- Jørgen skiftede dækket på båden, sleb og lakerede den, og fik riggene galvaniserede på værftet, hvor han arbejdede på det tidspunkt. Var riggene ikke blevet galvaniserede havde de kun holdt den halve tid.
- ”G.R.I.N.” har været Jørgen tro gennem 30 år på Marielyst og han undrer sig, hvor de år blev af?
Sculleren er nu i min forvaring her på Amager og planen er at den skal introduceres til sit ”tredje liv” i ”Roklubben Øresund”, hvor jeg i dag slår mine aktive folder på vandet. Jeg tror at ”G.R.I.N.” med sin robuste klinkbygning og bredde vil være en god bådtype for vores farvand, Øresund, som til tider kan være lidt udfordrende for de slankere kunststof scullere vi har i dag og et godt supplement til vores trim sculler, som bliver brugt flittigt.
RSS Feed
