
Det er detaljerne der skaber helheden. I årevis har pagajer nærmest været smidt i en rodet bunke ved siden af åregraven til outriggerårer-ne. Men nu er det slut. Med enkle midler - et par planker og nogle beslag beregnet til ophængning af haveredskaber - er der skabt orden. Samtidigt er opbevaringen af pagajerne gjort meget mere sikker, der er ikke længere overhængende fare for, at en eller flere af pagajerne vælter og ødelægges.
Det nye pagajstativ er endnu en fin detalje, der er med til at skabe orden i bådhallen.
På fotoet ses Poul Erik Wulff-Høyer, der har udført det nye "Pagaj-kunstværk" og det var ikke uden omkostninger. En forkert bevægelse gav et mindre hold i ryggen. God bedring
Tekst og foto Leif Thygesen