
Af Leif Thygesen
I Dansk Forening for Rosports Motionsturnering ligger Nakskov Roklub efter juni nummer fem i 4. division med et gennnemsnit på 102,271 km/roer.
Det er i forhold til sidste år en tilbagegang, hvor vi på samme tidspunkt lå nummer fire i 4. division med et gennemsnit på 120,911 km/roer.
Det kolde, regnfulde og blæsende vejr bærer en del af skylden og selvom der blev gjort en ihærdig indsats under "Vi ror Danmark rundt", er det altså ikke lykkeddes at få roet helt så meget som sidste år. På billedet er det morgenroerne Henrik Stolt Rasmussen og Hans Borchersen, der trækker kilomter hjem til "Vi ror Danmark rundt". I følge normalt velinformeret kilde (DMI) skulle sommervejret komme i næste uge, så måske var det på tide at få pakket rotøjet og komme en tur på vandet?