Mandag den 1. februar var GRIN´s månedlige klubaften udvidet til at omfatte alle klubbens medlemmer. Grunden var, at tidligere medlem af klubben Lars Karlsen (var ungdomsroer i halvfjerdserne) havde lovet at
vise billeder og fortælle om en af sine ture udgået fra Nakskov med Caribien som mål. Hans sejlskib ”Svalen” som han selv har bygget ligger ved broen ud for den ”Hvide Bygning” og er vores nabo. Skibet er bygget i cement vejer 27 ton og er med to master. Skibets besætning bestod for det meste af bysbørn fra Nakskov, men skiftede flere gange undervejs, kun Lars selv var med hele vejen. 20 af klubbens medlemmer var mødt frem og fik en god og hyggelig aften i selskab med Lars, som er en god fortæller. Lars har desuden sejlet i de norske fjorde og den svenske Skærgård.