Powered by
   Nakskov Roklub
  • Forside
  • Om Klubben
    • Om Klubben
    • Luftfotos af Nakskov Fjord
    • Både
    • Åbningstider
    • Vedtægter og reglement
  • Nyheder
  • Kalender
    • Kalender
    • Oversigt 2020
  • Aktiviteter
    • Aktiviteter
    • Udstationerede både
    • KM statistik
  • Foto
  • Nyt medlem
  • 2. sektion
    • 2. sektion
    • Åreplask
    • Årebladet
  • Kontakt
    • Kontakt
    • Udvalg
    • Nyt fra Bestyrelsen

Julehilsen fra Fritids- og Kulturudvalgsformand Tine Vinther Clausen

19/12/2019

 
Picture
Kære foreninger, aktører og samarbejdspartnere
 
Så blev det jul og 2019 synger på sidste vers. Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle en glædelig jul og sige tak for indsatsen. Alle har været oppe i tempo og det fortjener en status. Det har været et  utroligt begivenhedsrigt 2019 som vi nu snart tager afsked med.
 
For Fritids- og Kulturudvalget har året stået i faciliteternes tegn. Vi har i 2019 taget den utrolig svære, men nødvendige beslutning at fortsætte tilpasningen af vores bygningsmasse i Lolland Kommune. Inden for vores område er det faciliteterne. Hvor tre kulturhuse vil blive udfaset. Det har på ingen måde været en let beslutning da kulturhusene, ligesom alle andre faciliteter, er båret af frivillige ildsjæle, der igennem mange år har knoklet for skabe liv i deres lokalsamfund. 
​Verden forandrer sig, om vi vil det eller ej, og vi er også nødt til at forandre os og flytte vores fokus ”fra nostalgi til strategi”, hvis vi også i fremtiden vil have et rigt kultur- og foreningsliv. Med faldende befolkningstal, begrænset økonomi og tilstrømning til de større byer, kan vi ikke fastholde alle tilbud i alle mindre lokalsamfund, og derfor er vi nødt til at fokusere på nye samarbejdsformer på tværs af de mindre lokalsamfund. Det gør at vi skal flytte os lidt længere, men ikke meget langt.
 
I de nye samarbejder vil der bliver fokus på hvordan vi kan holde fast i livet på landet for flere borgere. Hvordan vi kan bruge ressourcerne på indhold i stedet for mursten. Det er ikke en ny strategi i Lolland Kommune, men den kan være svær at efterleve, da det gør ondt at skifte fokus.
 
Fokus på ’strategi’ er også helt centralt i den nye reviderede masterplan for kultur- og fritidsfaciliteterne, som vi også har arbejdet intenst med i 2019. Vi var i udvalget enige om at både kriterier og procedure i den eksisterende Masterplan havde brug for at blive opdateret, og selvom det har taget tid, er jeg rigtig glad for vi med den nye Masterplan bl.a. har fået erstattet regnearket med dialogen. Samtidig skal vi i den reviderede masterplan til at vurdere faciliteternes evne til at samarbejde i klynger, deres evne til at løfte et socialt ansvar og deres evne til at invitere nye målgrupper indenfor.
 
Det skifte vi tager nu skulle gerne sikre lokal udvikling de næste 15-20 år i de landsbysamarbejder der har det største potentiale. Og potentialet ligger hos de borgere der bor der, samt deres vilje, iderigdom og evne til at samarbejde med hinanden. Jeg har tillid til, at det bliver en rigtig god proces der starter i 2020 og sammen med Udvalget og Staben glæder jeg mig til at bidrage til det samarbejdet.
 
Julen er børnenes fest
Takket være jeres indsats er der i 2019 sket rigtig meget godt for børn og unge på Kultur- og Fritidsområdet. I august lød startskuddet på et af Danmarks mest ambitiøse samarbejdsprojekter mellem skoleområdet og kulturområdet nemlig Dannelsesrygsækken. Sammen med Guldborgsund Kommune har vi for alvor sat kulturen på skoleskemaet og sikret at alle børn i vores folkeskoler kommer til at opleve de fantastiske kulturtilbud, vi har på Lolland-Falster. 
 
Men festen slutter ikke her, for med en øget pulje til udsatte børns fritidsaktiviteter har flere børn fået muligheden for at gå i forening; med en teaterskole på Nørregadeteatret er flere børn er trådt op på scenen. Resultatet så vi med 20 børn der spillede med i Far til 4 her i julen; med en ny E-sportspulje er flere foreninger kommet til tasterne; med Spil Dansk arrangementer har børnene sunget og spillet i hele kommunen; med projekt Godt Begyndt er samarbejdet mellem bibliotekerne og daginstitutionerne styrket; og med Nærværs Festivallen og nyt Ungehus har de unge fået nogle at de udfoldelsesmuligheder, de har efterspurgt så længe. Det er ikke det samme som at vi er i mål, og noget skal måske justeres lidt, men vi er rigtig godt på vej, og vejen er fri og tempoet raskt.
 
Så 2019 har været børnenes og de unges fest på Kultur- og Fritidsområdet, og den fest var aldrig blevet til noget uden jeres fantastiske indsats. Investeringen i børn og unge vil også være en mærkesag for udvalget for Fritid- og Kultur fremadrettet. De er vores rigdom, de er vores håb og de er vores fremtid, selv om vi har færre end man kunne ønske sig. 
 
Vi vil gøre en forskel
Ikke kun i julen, men hele året bør vi tænke over og handle ud fra hvordan vi kan hjælpe dem der ikke har det så let. Personlige udfordringer kan komme på mange tidspunkter og have mange ansigter. Men ind i mellem behøver det ikke være uoverskueligt at ændre et nedslået blik til øjne der smiler. Jeg oplevede det da jeg havde fornøjelsen af at sejle med Najaden fra Korsør til Nakskov havn. Ombord var bl.a. to børn der under sejlturen blev mødt af besætningen med tillid og forventning omkring hvilken rolle børnene skulle have på turen. Om det var at tage trossen, roret eller fløjten. Det kan noget for de flere at være på vandet. Det gør noget for de flere at komme væk fra hverdagen. Det gør noget ved os alle, når vi har en rolle at spille, når man bliver mødt med tillid.
 
Ønsket om at kunne gøre mere for ”udsatte børn” har slået rod i mig. Og jeg ved at det er et område som hele Udvalget er optaget af. Det er et stort og vigtigt område at arbejde videre med. Det ligger ikke hos os i Fritid og Kultur alene, men via styrkede samarbejder til andre relevante udvalg, vil vi kunne gøre mere for flere.
 
Jeg håber, vi sammen med alle jer i 2020 kan tænde endnu flere lys i øjnene på børn, voksne og ældre med fantastiske kultur- og fritidsaktiviteter. I gør en kæmpe indsats og det vil glæde os til at understøtte også i året der kommer.
 
Med ønsket om en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår - Tine

Comments are closed.
    Picture

    Arkiv

    April 2021
    March 2021
    February 2021
    January 2021
    December 2020
    November 2020
    October 2020
    September 2020
    August 2020
    July 2020
    June 2020
    May 2020
    April 2020
    March 2020
    February 2020
    January 2020
    December 2019
    November 2019
    October 2019
    September 2019
    August 2019
    July 2019
    June 2019
    May 2019
    April 2019
    March 2019
    February 2019
    January 2019
    December 2018
    November 2018
    October 2018
    September 2018
    August 2018
    July 2018
    June 2018
    May 2018
    April 2018
    March 2018
    February 2018
    January 2018
    December 2017
    November 2017
    October 2017
    September 2017
    August 2017
    July 2017
    June 2017
    May 2017
    April 2017
    March 2017
    February 2017
    January 2017
    December 2016
    November 2016
    October 2016
    September 2016
    August 2016
    July 2016
    June 2016
    May 2016
    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    April 2011
    February 2011
    October 2010
    September 2010

    RSS Feed

Powered by Create your own unique website with customizable templates.