Af Steen Larsen
19 GRIN-roere var mødt op til årets generalforsamling. Desuden deltog en filmfotograf fra filmskolen i Berlin, hun er i gang med forberedelserne til en film med historier fra Nakskov.
Torsten Schultz, der sædvanligvis er dirigent, var forhindret i at deltage, derfor blev Erik Andersen valgt til dirigent.
Formand Finn Larsen sagde i sin beretning at der var roet flere kilometer i GRIN i år (3218km) end sidste år (2861km).
Harly´s regnskab blev godkendt og alle valg var genvalg.
Under eventuelt blev kilometerpokalen uddelt til Henning From for 247 km han var dog ikke den som havde roet mest, det var Harly med 258 km men han er låst pga. 5-års reglen.
GRIN´s jubilæumspokal blev uddelt til Torben From.
Henrik Stolt forsøgte at trække generalforsamlingen i langdrag med snak om morgenroning, men dette blev på dygtigste vis afvist af dirigenten. Så derfor kunne medlemmerne komme hen til smørrebrødet efter 23 min.
Generalforsamlingen sluttede med at vi sendte en tanke til Ebbe og Kalle.