
Er klubbens medlemmer blevet festtrætte? Efter stor deltagelse i 250 års jubilæumsfestlighederne i klubhus og Svingelen i april og noget mindre ved GRIN´s 60 års jubilæumsfest i september mødte kun 26 op til årets afslutningsfest. Arrangørerne fra kajakkerne og FNISérne, med Helle og Jenny i drivers seat, havde pyntet bordene flot op med nissehuer, så det passede til den indkøbte julebuffet bestående af 2xsild, fiskefileter, rejer, flæskesteg, glaseret skinke og risalamande - hertil lidt øl og snaps, hvilket gav en god stemning omkring bordene, som det fremgår af billedreportagen - som du kan se under "Foto". Billederne er taget af Ebbe Andersen og Morten Knudsen.